Jesper van der Schaft, Regionsr

I P4 Østjyllands radioavis kl. 16.30 d. 13. november udtalte jeg, at det der også skal følge personale med, hvis der skal udbygges 14-16 sengepladser, som De Radikales regionsrådskandidat Andreas Steenberg mener.

Det hjælper ikke kun at udbygge rammerne, men indholdet skal også følge med, så derfor forslog jeg i indslaget, at der skal hentes psykiatere fra Sverige, Norge og Finland.

Flygtninge: De traumatiserede flygtninge i Danmark får endnu ringere hjælp end de psykisk syge danskere.
Jeg har besøgt RehabiliteringsCenter for Traumatiserede flygtning Midtjylland.
Der blev sagt, at deres behandlingstid er blevet skåret ned fra ni til fire-fem måneder. Og som medarbejderen sagde til mig, så kan man kun nå at lindre deres psykiske smerter i stedet for at give dem en ordentlig behandling.
Mange af de traumatiserede flygtninge har børn, som de desværre ikke kan overskue at opdrage, selv om de gerne vil det. F.eks. derfor kan det være, at mange børn og unge af anden etnisk herkomst laver ballade, for de har ikke deres forældre som rollemodeller.
Det er derfor nødvendigt at hjælpe de traumatiserede på deres præmisser og ikke dunke dem oven i hovedet med, at de skal i arbejde hurtigst muligt. De har altså oplevet mange uhyggelige ting i deres liv, så som at være blevet tortureret eller set familiemedlemmer blive myrdet, som vi danskere har svært ved at forholde os til.
Det tager meget lang tid, at blive til et nogenlunde menneske igen. Sæt derfor fokus på hele familien og sæt flere midler af til dem. Behandlingstiden skal øges til 12 måneder, for så kan man mere end bare at lindre deres psykiske smerter.

Læserbrev af Jesper van der Schaft. Kandidat til regionsrådet (SF)
Haslevej 20, 1.-6, Åbyhøj

I Århus Stiftstidende 13/11-09

Læserbrev af Jesper van der Schaft, Regionsrådskandidat SF og Özlem Sara Cekic, Social- og psykiatriordfører SF

Pårørende til psykisk syge skal have flere rettigheder end de har i dag. Inddragelsen af de pårørende er meget forskellig i Danmarks fem regioner. Det er ganske uretfærdigt, at den behandling, man får som patient eller pårørende, skal afhænge af, hvorvidt man bor eller hvorvidt man er tilknyttet den ene eller den anden psykiatriske afdeling.

I dag er den gældende psykiatrilov ikke beskrevet tilstrækkelig præcist, hvad patienter kan forvente af pårørendeinddragelse, og hvad pårørende til mennesker med sindslidelser kan forvente af hjælp fra psykiatriens side, når et familiemedlem eller nær ven bliver behandlet for en psykisk sygdom.

Det giver en større forståelse for sygdommens omfang og udvikling at inddrage de pårørende. Det har vist sig i Vestlapland, hvor pårørende var blevet inddraget i forløbet, Det gav markant større chance for hel eller delvis helbredelse. Dermed kan psykiatribrugerne hurtigere vende tilbage til deres hverdag, og antallet af indlæggelsesdage og brugen af medicin kan reduceres.

Det er bl.a. derfor nødvendigt, at der vedtages landsdækkende minimumskrav, så man som pårørende hurtigt sikres inddragelse og undervisning i patientens sygdom, og at man som patient sikres, at man får den bedst mulige inddragelse af sit netværk, og derved får de bedste muligheder for at komme sig. I den forbindelse bør det ydermere tilstræbes, at pårørende til nyindlagte patienter kontaktes inden for 24 timer efter indlæggelsen. Det er dog vigtigt at påpege, at der er tale om minimumskrav til pårørendeinddragelse, og at der selvfølgelig altid skal tilstræbes den størst mulige inddragelse, som patienten samtykker til.

Kun i papirudgaven i JP Århus 10/11-09

Jeg mener, som regionsrådskandidat for SF (Region Midtjylland), at der skal være regioner i Danmark. Og det er ikke fordi, jeg er
regionrådskandidat, men fordi nærhedsprincippet vil forsvinde helt fra borgerne til sundhedsvæsenet, hvis området kommer under staten.

Min klare holdning, er at regionerne skal have lov til at udskrive
sundhedsskat på f.eks. 5 procent, således at regionerne kan få lov til at styre deres egen økonomi, i stedet for nu, at man i regionerne venter spændt på, hvor meget man får i bloktilskud.

Lige som man havde det under amterne. Det vil skabe bedre betingelser for regionerne.

Det vil glæde mig som regionsrådskandidat for SF Midtjylland, hvis det nye Supersygehus bliver flyttet til Aulum.

For det står i SF Midtjyllands valgprogram: SF ønsker to nye
fremtidssikrede hospitaler : ét nyt hospital i Skejby og ét nyt Hospital
Vest mellem Holstebro og Herning. Begge disse nye hospitaler vil
erstatte de eksisterende hospitaler i såvel Århus som Holstebro og
Herning. Et flertal i det nuværende Regionsråd har besluttet, at det nye
vestjyske sygehus skal placeres tæt på Herning. Af hensyn til betjeningen
af den nordvestlige del af Regionen, ønsker SF en placering tættere ved
Holstebro, f.eks. I Aulum.

Selvfølgelig tager jeg klart afstand på den måde, som DF får det nye
Supersygehus flyttet på. Det er skal være regionspolitikere og ikke
folketingspolitikere, som skal have det sidste ord, hvor det nye
Supersygehus i Vestjylland skal være henne

Jeg vil det bedst muligt for psykiatrien.

Derfor vil jeg komme med et forslag, at der skal være en afbureaukratisering af lægernes og sygeplejerskernes arbejde. I dag bruger lægerne og sygeplejerskerne under 50 procent af tiden på patienterne. Derfor vil jeg have, at der f.eks. skal være HK’ere, som tager det administrative arbejde. Selvfølgelig skal HK’erene læres op i de mange faglige udtryk, som der bruges på de psykiatriske hospitaler. Men når de er blevet oplært det, så vil det frigøre både læger og sygeplejersker, således at de til for de psykiatriske patienter, som er indlagt. Det vil bl.a. på den måde skabe mere tryghed og mindre uro i de forskellige afdelinger, og så tror vi at læger og sygeplejersker vil blive der i stedet for at søge andet arbejde.

Psykiatrien har haft elendige vilkår nok – gennem snart 30 år har skiftende regeringer gang på gang skåret ned på området – der har altid været andre, som har været bedre til at fortælle medierne om deres behov – og det er det stadig.

Derfor beder jeg psykiatriorganisationerne om at samarbejde i stedet for at slås mod hinanden. Det kan de godt, for vi så sommeren i år, at otte psykiatriorganisationer fik lavet en fælles pressemeddelelse om, hvor ringe forholdene var ude på Psykiatrisk Hospital i Risskov i afdeling N.

S og K afviser at føre politik på, at den drabssigtede i Lisbet-sagen lørdag tog sit eget liv.

MADS BONDE BROBJERG

mads.bonde@jp.dk

Venstrefløjen kræver handling på baggrund af sagen om en 42-årig drabssigtet mand, som begik selvmord i arresten kort før et grundlovsforhør i sagen om den den forsvundne 46-årige Lisbet Nielsen, mandens ekskæreste. Den 42-årige er to gange tidligere dømt for at slå ekskærester ihjel. Politiet formoder, at han også har dræbt Lisbet Nielsen, som siden forrige uge har været forsvundet. For den sidste morddom sad den 42-årige frem til 2005 i forvaringen.

SF’s regionsrådskandidat Jesper van der Schaft, Århus, foreslår, at der fremover tilkaldes en psykiater eller en speciallæge i psykiatri, hvis en tidligere eller nuværende psykisk syg anholdes.

”Det er en frygtelig sag, og nu bliver det svært at finde ud af, om han faktisk var skyldig. For at undgå flere sager, så tilkald dog en psykiater i fremtiden,” lyder det fra van der Schaft.

Vurderer psykiateren, at den anholdte ikke kan klare et ophold i arresten, skal han i stedet indlægges på psykiatrisk hospital, mener SF’eren, som selv var underlagt det psykiatriske system i perioden 1999-2005.

”Det er nemt at få tilbagefald, når man én gang har været psykisk syg. Man er mere sårbar,” siger Jesper van der Schaft.

Enhedslistens lokale folketingsmedlem Per Clausen kalder sagen ”tragisk” og beder justitsministeren redegøre for, hvorfor arrestpersonalet ikke fik noget at vide, at den indsatte tidligere var dømt forvaring pga. psykiske problemer. Dhe konservative mener generelt, at man skal undersøge mulighederne for bedre opsyn, når kriminelle med behandlingsdomme udskrives. Men det er forkert at føre politik på baggrund af det aktuelle selvmord mener advokat Poukl Müller fra Århus. Han er partiets spidskandidat til Region Midtjylland.

”Det er på grænsen af det anstændige, for hvad kender de til de konkrete sager? Det er efterhånden sådan, at politikere alene skal forholde sig til enkeltsager, og der er faktisk fagfolk, der har forstand på det,” siger Poul Müller, som anser det for ”helt utidigt” at komme med politiske forslag allerede nu.

”Lad os nu få sagen efterforsket færdig og derefter se, om der er nogle ting, der skal rettes. Ellers risikerer man, at få hovsa-løsninger og fuldstændigt ugennemskuelige systemer,” mener han.

Eks-borgmester Flemming Knudsen (S), der også er kandidat til regionsvalget, støtter Poul Müller.

”Jeg er enig i, at man ikke skal bruge en konkret sag til at føre politik,” siger Knudsen, der tilføjer, at han i forvejen går til valg på mere personale i psykiatrien.

” Der er fåtal og desværre stigende mangel på psykiatere i regionen. Vi har 7-800, og om 10 år er vi ned på det halve pga. naturlig afgang. Og da det tager omkring 10 år at blive psykiater, står vi med et alvorligt problem,”

Kun i JP Århus i papirudgave 3/11 2009

Desværre går det trægt med at få ventelisterne og – tiderne ned til maksimum to måneder i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland. De såkaldte udrednings- og behandlingsgarantier betyder, at børn og unge kan få behandling eller udredning i det private hvis det offentlige psykiatriske system ikke kan tilbyde det inden for to måneder.

For selv om regionen i 2008 skød 20,4 mio. kroner og fik ventelisterne betragteligt ned, så er det desværre blevet sådan i år, at ventelisterne og tiderne er kommet op igen. Blandt andet skyldes det, at der er mangel på læger og psykiatere samt, at der er en stigning på ikke mindre end 43 procent i antallet af børn og unge, som henvises til psykiatrisk udredning i Region Midtjylland. Som professor Per Hove Thomsen har udtalt sig i Dagens Medicin:” Der er et stigende diagnosticeringspres fra både skoler og forældre. Henvisningerne er relevante, men de er også et udtryk for, at skolerne ikke forstår børnene tilstrækkeligt og ikke tør iværksætte foranstaltninger, før barnet har fået en diagnose.”

SF vil gerne være med til at løse problemerne med at få ventelisterne og – tiderne ned igen hos børn og unge, som skal udredning hos læge eller psykiater. Derfor håber SF, at der under de nuværende forhandlinger, der foregår i Folketinget, hvor man snakker om fordeling om ekstra penge til psykiatrien, munder ud i, at der kan mere personale i børne- og ungdomspsykiatrien, således at ventelisterne og – tiderne for psykisk syge børn og unge bliver bragt ned. 

Og hvis der ikke kan bevilges ekstra penge til mere personale i børne- og ungdomspsykiatrien under de nuværende forhandlinger, så har det glædet SF, at man i psykiatrien har skabt opmærksomhed på sig selv ved at tilbyde sommerkursus for medicinstuderende og sygeplejerstuderende på Psykiatrisk Hospital i Risskov, som blev afholdt i august, og på den måde få flere af de studerende til at søge til psykiatrien, når de er færdiguddannet