Mobbeofre bør have ret til gratis psykologhjælp
Læserbrev af Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører (SF) og Jesper van der Schaft, regionsrådskandidat (SF), Haslevej 20, 1.-6, Åbyhøj
I den østjyske presse er der blevet skrevet om, at Aarhus Universitet, har laven en undersøgelse, som viser, at voksne mobbeofre fra arbejdspladser får depression, maveproblemer, hovedpine, har lavt selvværd. osv. Derfor mener vi i SF, at mobbeofrene bør have ret til gratis psykologhjælp, betalt delvis af arbejdsgiverne, delvist af staten. Vi har derfor spurgt beskæftigel-sesminister Inger Støjberg (V), hvad hun mener om et forslag en sådan ordning.
Det er jo åbenlyst urimeligt, at man kan blive påført psykiske og fysiske problemer på jobbet, men at man selv skal betale udgifterne til nødvendigt hjælp fra en psykolog for at blive rask igen. Hvis det var en fysisk sygdom, ville man blive behandlet gratis i sundhedssystemet.
Arbejdsgiverne bør naturligvis også kunne idømmes bøder, når der foregår mobning på deres arbejdspladser. Indtil videre givs der i praksis ikke bøder for dette – kun, hvis der er sket fysiske ulykker.
Vi spørger derfor også beskæftigelsesministeren, hvad hun mener om det nuværende bødesystem, hvor mobning og andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø går fri for bøder og derfor meget tydeligt ikke medvirker til, at arbejdsgiverne tager det psykiske arbejdsmiljø alvorligt.
De problemer, som den enkelte lønmoodtager får pga. mobning eller på andre måder dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan være lige så sygdomsfrem-kaldende og invaliderende som en fysisk arbejdsulykke. Derfor bør bøde-systemet naturligvis udvides.
Endeligt foreslår vi, at virksomhederne indfører politik mod mobning, ligesom der allerede er indført alkohol- og rygepolitik. Man ser jo i dag, at medarbejderne, som drikker for meget (alkohol) får tilbudt at komme på afvænningskursus, og de, som ryger, får tilbudt rygestopursus. Derfor skal der også trækkes hjælp udefra til at standse mobning på arbejdspladserne.
Nogle offentlige arbejdspladser har allerede en politk mod mobning - men det vil være fint, hvis endnu flere går foran med et godt eksempel.
I JP Århus papirudgave 26/10-09